Problemformulering

"Hvordan foregår lobbyismen i USA, og hvilke konsekvenser har det for det amerikanske samfund?"

Motivation

Det der fangede vores opmærksomhed da emnet blev præsenteret, var at lobbyisme umiddelbart ikke virkede særlig demokratisk, og på mange punkter heller ikke virker etisk korrekt. Men vi var meget i tvivl om hvorvidt det kun var negativt eller om der var også var positive sider af lobbyisme. I den brainstorm vi lavede inden vi valgte den endelige vinkel på emnet, havde vi utrolige mange spørgsmål at stille, og som vi meget gerne ville have svar på. Derfor var vi hurtigt motiverede til at tage fat i emnet. Vi begyndte at researche, finde interessante folk at interviewe, og arbejde på at få en masse viden inden projektugens start. Det var og er interessant at det er et punkt i demokratiet almindelige mennesker ikke ved så meget om. Det er også interessant at tænke på, hvor meget der går bagom vores bevidsthed. Vi undrede os over måden, hvorpå så relativt få mennesker kan arbejde sig udenom staten og lovgivningen, i jagten på at fordelagtiggøre deres egne interesser.

Indledning

Da emnet lobbyisme blev præsenteret til fremlæggelse var der meget få elever der kunne fortælle hvad emnet indebærer. Derfor vil vi til at starte med beskrive lobbyismens basale betydning. Lobbyisme kommer af ordet lobby (forhal), som var et sted hvor det engelske parlaments medlemmer sad og talte med befolkningen.  De folk der kun sad der for at tale med medlemmerne blev kaldt lobbyister, og de søgte via samtalerne indflydelse på politik. På denne måde udviklede der sig nogle grupper, der via disse samtaler kunne påvirke de politiske beslutninger uden selv at være medlem af parlamentet.

I nutidit forstand er lobbyisme privat påvirkning af en lovgivende forsamling til at tage et bestemt standpunkt.  Før 1900 tallet foregik lobbyismen uden for offentlighedens lys og ansås derfor udemokratisk. Udviklingen i løbet af årene har gjort at det i dag er mere acceptabelt og bliver set som et udbredt redskab til at påvirke politik, hvilket også har medvirket til at lobbyisme er et offentligt respekteret foretagende.

Kilde:

Den Store Danske - Lobbyisme

Generelt om lobbyisme

De tre grundsøjler i demokrati for folket er lighed, ansvarlighed og information- mener Public Citizen (se "Interview med Craig Holman"). Hvis en regering kan leve op til det, er det sundt for alle parter. Det er også meget væsentligt i forhold til lobbyisme. Hvis lobbyisme udøves ordentligt kan det styrke ansvaret i regeringen og sørge for at folket også er med til på en eller anden måde at udforme politikker. Det farlige er så at lobbyarbejde kan risikere at blive en elite profession hvor det kun handler om at få penge og kun tjener særinteresser, så borgerne får forkerte opfattelser af den politiske legitimitet. Lobbyisme er en bro mellem private interesser og offentlig adfærd.  

Lobbyisme er grundlæggende et forsøg på at få indflydelse på forskellige niveauer (lokalt, nationalt, regionalt, eller tværnationalt) eller på forskellige grene af regeringen (dømmende, lovgivende, udøvende). Lobbyisme kan udføres af mange forskellige mennesker, såsom virksomhedslobbyister, kontraktlobbyismer, non-profitlobbyister, PR-fagfolk, og endda regeringer som prøver at påvirke hinanden. Det kan både være advokater som vil forfølge deres kunders interesser, eller politiske aktivister som forsøger at påvirke et valg.

En generel definition af lobbyvirksomhed er, at det er en særlig måde at påvirke den offentlige beslutningsproces, enten ved at presse på for at skaffe forandringer i en eller anden henseende, eller sørge for at der ikke sker forandringer.

Selvom lobbyisme kan være korrupt og de enkelte kan repræsentere en negativ sag, er det alligevel meget væsentligt. Det ville være vanskeligt hvis det ikke fandtes. Lobbyister er uvurderlige i en demokratisk regering. De videregiver oplysninger og hjælper regeringen med at finde ud af hvad de skal gøre i den enkelte situation.  Lige så vigtigt er det at de kan videregive informationer om hvad der foregår i regeringen til deres arbejdsgivere og klienter, og det hjælper med til at effektivere overholdelse af lovene, og holde regeringen ansvarlig for deres handlinger.

Den store kontrast der er blandt lobbyister har fået observatører til at skelne mellem ”gode” og dårlige” lobbyvirksomheder. Den amerikanske journalist Karl Schiftgiesser har engang givet et forslag til hvordan man kan kende forskel på de to: 

               “The basic test of the goodness of lobbying is truth…. Lobbying that

               is not for truth is bad … [while] lobbying on behalf of the rights of all

                men as individuals under fair competition to choose, to earn, to own,

                               is ethical. Lobbying against such rights is bad….”

The Woodstock Teological Center har sammensat hans ord til nogle principper:

·        Udøveren af lobyisme må tage hensyn til det fælles bedste, ikke kun en kundes interesse.

·        Lobbyist-klient forholdet skal bestå af åbenhed, og respekt fra begge parter

·        Politikerne kan forvente at de får alle oplysninger om klienten og konsekvenserne

·        Lobbyisten kan overfor offentligheden ikke skjule eller forvanske identiteten af klienten eller anden relevant fakta

·        Lobbyisten skal undgå interessekonflikter

·        Visse taktikker er uhensigtsmæssige i forhold til at forfølge en lobbyists aftale

·        Lobbyisten er nødsaget til at fremme integriteten i lobbyvirksomheden og offentlig forståelse af processen

Men disse er kun principper, ikke regler som altid skal forfølges. Få lobbyister er enige om hvad der tjener til det fælles gode.

Andre virksomheder og erhverv træffer ofte små beslutninger som påvirker en lille kreds omkring dem. Lobbyisterne er ikke som dem kun udsendinge for en privat sag, de er også ansat for at fremsætte et forslag fra en virksomhed som skal kunne fungere for resten af offentligheden. En regerings-kotrakt sikret af en lobbyist er betalt af folket. En skattelettelse manipuleret af en lobbyist for en betalende kunde har indflydelse på statskassens størrelse og påvirker andre offentlige politikker. En ændring i loven på vegne af en privat part styrer alle borgere.

Lobbyister repræsenterer den private sektor, men påvirker uundgåeligt den offentlige. 




Kilder: 


Global Forum on Public Governance.
Tekst fra Craig Holman, Citizen.org

Lobbyisternes strategier og fremgangsmåder

Lobbyisme ses overalt inden for stort set alle industrier, hvilket giver et kæmpe marked med mange kompetente lobbyister. Deres arbejde er at overbevise og overtale politikere til at ændre eventuelle lovforslag til fordel for deres klienter. Der er stort set ingen regler for lobbyisternes fremgangsmetoder så det er en kun fantasien som kan sætte grænser for lobbyistens arbejde. Det skal dog siges at der er mere brugte metoder og fremgangsmåder end andre.

De fire mest brugte metoder er 'Kanonbådsstrategien', 'Den trojanske hest', 'Tandlægetilgangen' eller simpelthen at spille på andre lobbyister.

'Kanonbådsstrategien' går ud på at lobbyisten går ind og truer politikkerne med alt lige fra strejker, demonstrationer til flytning af virksomheder som vil skabe stor arbejdsløshed i lokalområderne.

'Den Trojanske Hest' er hvor lobbyisten kender eller prøver at komme tæt på politikeren så han derfra kan forhandle forslagene efter klientens ønske.

'Tandlægetilgangen', er hvor lobbyisten ændrer og fratrækker  dårlige ting fra forslagene eller lovene, så de tilpasses og der opnås et kompromis med andre lobbyister eller fagforeninger. Til sidst vil der være enighed om positionen.

Derudover er pressen også meget brugt til at fremhæve sager.  Med andre ord alt som kaster dårligt lys på politikeren.  

'At spille på andre lobbyister' kan bruges i tilfældet af en lobbyist ses som aggressiv og uvenlig, her vil en anden lobbyist gribe ind og fremstille sig selv som den gode og på den måde vinde tillid og få gennemført sit eget forslag.

Andre meget kendte fremgangsmåder er hvor de forskellige grupper går ind og støtter kandidater for de forskellige partier med økonomisk hjælp til deres store kampagner, hvorefter det bliver underforstået at politikeren ikke vil lave lovforslag som vil skade det betalende firma.

Der findes også flere tusinder af lobbygrupper i USA, de er ofte bare en masse private personer som demonstrerer i interessegrupper, disse bliver også betegnet som lobbyister.

En god lobbyist er en med et stærkt netværk, økonomiske goder og en sans for hvornår man skal gribe ind i sagerne så han/hun bliver hørt fra starten og dermed får en stærkere indflydelse. En måling viser at det er i den første fase der afgøres omkring 80% af lovforslagets indhold, så det er her lobbyisten har størst chance for at gribe ind og få sat sig præg.

Kilder:

http://books.google.com/, USA af Mads Fuglede

http://en.wikipedia.org/wiki/Lobbying

http://www.kommunikationsforum.dk/, Andreas Fugl Thøgersen, lobbyismens ulidelige lethed

Samtale med Kenneth Haar

For at få en fornemmelse af hvad lobbyisme indebærer, og hvad der adskiller den amerikanske lobbyisme fra den europæiske, talte vi med Enhedslistens Kenneth Haar. Kenneth Haar arbejder for organisationen Coorporate Europe Observatory, som arbejder med at finde ud af hvordan erhvervslivets lobbyister påvirker lovgivningen i EU. Han hjælper med at oplyse deres metoder og politiske virkemidler til medierne, som så dækker historierne.

Vi tænkte det ville være interessant at snakke med Kenneth Haar fordi han ved så meget om lobbyisme, og derfor kunne give os et bedre indblik i denne branche. Vi har valgt at tage de uddrag fra samtalen som vi mener, er aktuelt for os og vores opgave. Selvom Kenneth Haar beskæftiger sig med EU, fandt vi meget generelt viden om lobbyisme som kunne bruges indledende i vores opgave.

Hvem laver lobbyisme?

"Det kan være enkelte virksomheder, brancheorganisationer, arbejdsgiversammenslutning; det er så i Danmark Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening. Derudover er der professionelle lobbyister, som enhver kan gå ind og hyre til at fremme en hvilken som helst sag. For eksempel er der et firma som hedder Kreab Gavin Anderson i Bruxelles, som er en stor lobbyistvirksomhed, og de har ansatte som har forstand på det politiske system i Bruxelles. De har viden, som virksomhederne ikke nødvendigvis har selv."

Hvad kan gøre at virksomheder bruger lobbyisme, og hvordan kommer dette til udtryk?

"Mange brancher bruger det for, at hvis de føler at der er en politisk sag eller et lovforslag der vedrører deres virksomhed negativt, får de lobbyister til for eksempel at true politikere med at flytte deres virksomhed til et andet land, som så vil medføre at der vil blive en kolossal arbejdsløshed. Lobbyisterne kan både bruge dette kort til at skræmme politikerne på plads eller at skabe angst i lokalområderne. For det meste er der tale om tomme trusler, men det gør politikerne presset og befolkningen bange."

Er det et tabu for virksomheder at lave lobbying?

"Når vi taler om at folk udgiver sig for nogle andre end dem de er, så er det jo fordi at de ikke vil lægge deres rigtige navn til. Men det er jo bare et virkemiddel blandt mange - generelt er det ikke sådan, at de store virksomheder er generte med at de prøver at påvirke lovgivningen. De synes at de er i deres fulde ret til det. Tager man for eksempel bankerne, så synes de europæiske banker som tommelfingerregel er meget bedre til at skrive regler, end politikere er."

Kenneth Haar fortæller også at en af de mange problematiske ting ved lobbyisme er at industrien og de modsvarende opponenter har forskellige resourcer. Dette resulterer nogle gange i, at når parlamentarikerne eller ministerrådene skal vedtage love, har de kun én rapport at gå ud fra, og det er industriens. Dette er fordi at industrien har milliarder til at få produceret de rigtige rapporter på de rigtige tidspunkter, for så at forelægge det for politikerne, mens de modsatte opponenter slet ikke har de samme ressourcer.

Et andet eksempel er en hændelse omkring et lovforslag om bilers brandstofeffektivitet, som kommissionen lavede i EU for år tilbage, hvor en ekspertgruppe skulle arbejde med hvor høje krav man kunne sætte til bilindustrien. Denne arbejdsgruppe bestod udelukkende af folk fra bilindustrien hvorfor resultatet på grund af manglende modvægt naturligvis blev fordelagtigt for bilindustrien selv.  

Er der forskel på lobbyismen i USA og EU?

"Ja, i USA er der en hel række offentlige regler omkring lobbyisme, som gør at det er relativt let at følge med i hvad lobbyisterne gør, og hvor mange penge de bruger på det. EU er langt bagefter, men det er nok også fordi at fænomenet i USA er ældre og fordi der har været mange skandaler der gør at man har valgt at lave love omkring det, som gør at man kan følge med i hvem de arbejder for og hvor mange penge de får for det."

Påvirker lobbyister den amerikanske regering lige så meget som lobbyister påvirker EU?

"Ja, det tror jeg. Jeg tror at det er omtrent det samme."

Som Kenneth Haar siger, kan de amerikanske lobbyister arbejde over landegrænser og kan sagtens lave

lobbyisme i EU. Både i EU og USA har finanssektoren været bange for at finanskrisen i 2008 ville give anledning til strammere regulering af banker og forsikring, og med udslag her på det seneste. Det har været meget almindeligt at amerikanske banker har været i Bruxelles for at advare politikere mod at lave skrappe regler. Typisk har de sagt, at i USA er reglerne meget fine, og hvis der bliver lavet skrappe regler for EU, vil hele finanssektoren forsvinde til USA, hvorefter de samme mennesker har været i Washington og har sagt, at der i EU er meget fine regler, og indføres de skrappe regler i Washington, vil sektoren forsvinde til EU. På den måde kører der et spil, hvor at det er de samme banker og investeringsfonde som laver lobbyarbejde i Washington som i EU, og deres budskab er det samme begge steder. En af verdens største investeringsbanker, Goldman Sachs, er repræsenteret i 10-12 forskellige lobbyorganisationer; en for investeringsfonde, en for bankvæsenet, en for hedgefonde. Nogle gange gør de det i deres eget navn, nogle gange gemmer de sig bag forkortelser, SDA, BDA, etc.

Vil du uddybe den problematik?

"Organisationer og tænketanker fremstiller sig selv som akademiske institutioner, men er i virkeligheden foretagender der er oprettet af erhvervslivet. Sidste år havde vi et eksempel i EU, hvor der var ved at komme nye regler om kapitalfonde. Pludselig blev der offentliggjort, kun få uger før en vigtig afstemning i Parlamentet, en udtalelse fra 700 små og store virksomheder om, at de nye regler ville være en katastrofe for små virksomheder. Vi begyndte at undersøge hvem der havde skrevet under på denne udtalelse. Vi fandt frem til at det i virkeligheden var kapitalfondenes interesseorganisation der havde skrevet udtalelsen, og spurgte så derefter deres medlemmer (kapitalfonde) om de ikke kunne sige til de virksomheder de ejede, at de skulle bruge direktørens navn på denne udtalelse. Og altså, hvis man er ejet af en kapitalfond, og man får besked på at nu skal man skrive under her, så gør man det. Så det var i virkeligheden ikke en udtalelse fra små og mellemstore virksomheder, men en udtalelse fra kapitalfondens interesseorganisation."

Under amerikanske valgkampagner, får mange kandidater økonomisk støtte (valgbidrag) fra forskellige virksomheder. Hvorfor?

"Det er helt almindeligt og meget indgroet i USA, at når valget nærmer sig, så skal de store virksomheder køre sig i position overfor kandidaterne. Og tit ser man jo store virksomheder der støtter både den republikanske og den demokratiske spidskandidat. Nogen gange får den ene lidt mere end den anden, men de vil helst ikke helgradere sig, hvis nu den anden kandidat vinder."

Vil virksomheden så have noget til gengæld for valgbidraget?

"Jeg tror ikke de laver den direkte kobling, men det er helt klart at det, der er projektet med den form for valgbidrag, er at den kommende præsident eller den kommende kongres skal tænke sig godt og grundigt om inden de træder nogen over tæerne."

Var Obama anderledes end andre kandidater? Han har jo taget afstand fra lobbyisme?

"Det tror jeg ikke. Obama har fået vedtaget nogle nye regler for lobbyister i Washington som skærper lobbying en anelse. Men også hans valgkampagne var jo massivt støttet af store virksomheder, ellers ville den slet ikke kunne komme op og køre, og jeg mener jo at det er foruroligende og bekymrende at store pengestærke virksomheder sørger for at et parti er stærkt."

Medicinalindustrien

- Et eksempel fra 2003 på Lobbyisme i USA, medicinalindustrien.

I USA i 2003  blev ” Medicare” (sygesikring for ældre) ændret. Ændringen af loven betød at medicin priserne i USA steg kraftigt.

En stor del af loven var at hverken de føderale myndigheder (lokale myndighederne) eller den centrale myndighed i Washington (Præsidenten) har ikke ret til at forhandle om priserne på medicin med producenterne,  som det normalt ellers er muligt at handle med om en god pris når man køber ind i større mængder til for eksempel offentlige sygehuse. Det lykkedes lobbyisterne at påvirke udformingen af loven, så medicinal-industrien kunne sætte prisen som de ville.

Og man skulle næste tro at medicinalindustrien ikke kunne have skrevet den lov bedre selv.

Det har haft store konsekvenser for medicinpriserne, der er steget enormt. Nogle mediciner med helt op til hundrede procent. Denne kæmpe prisstigning mener flere eksperter på området dog ikke får lov til at holde ved – der må ske ændringer indenfor branchen.

Så dette er et godt eksempel på hvor meget lobbyister kan gå ind og give indflydeslse på de endelige love som bliver vedtaget. 

Kilde: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6589/sprog=1/grp=9/menu=3/

Fødevareindustrien

Der har igennem de seneste år i den amerikanske oksekøds industri, været rigtig mange eksempler på at en stor del af kødet stammede fra køer med kogalskab. Kogalskab er ikke en sygdom der smitter fra dyr til dyr, men som kommer fra det man fodrer koen med. Igennem mange år har fødevareindustrien brugt enorme ressourcer på at der ikke sker en stramning af reglerne inden for fodring af dyrene.
Som det ser ud lige nu bliver køerne typisk fodret med slagterirester, blod, gødning og kyllinge afføring, som typisk er skyld i kogalskab hos dyrene. Staten er blevet kritiseret for ikke at gribe ind, da kogalskab i værste tilfælde kan give dødelige hjernesygdomme til den der indtager det forurenede kød. Indtil videre er det eneste staten har gjort er få test af dyrene i få områder.

Et eksempel på en ny lov for beskatning:
Regeringen ønsker at lave beskatning på sodavand, juice, kakaomælk og drinks, dette skulle skære ned i forbruget og de ekstra penge skulle bruges til sundhedsvæsnet. Det har dog skabt en del postyr og mærker som Pepsi, Coca Cola, Dominos Pizza og Burgerking har indskudt kæmpe store mængder penge på lobby arbejde. Beløbet er indtil videre 5.000.000$ på skræmmekampagner.

Andre problematikker inden for fødevareindustrien er skolemaden i USA. Mange stater prøver at få indført et sundere madsystem med skrappere regler omkring fedt, sukker og salt. Mad producenter svarer dog igen med at det vil koste staten for meget, samtidig med at de konstant lobbyer regeringen til ikke at indføre de strenge regler omkring maden.




Kilder
http://www.finalcall.com/artman/publish/article_1256.shtml
http://www.iwatchnews.org/2009/11/04/2758/food-lobbys-war-soda-tax

National Rifle Association

NRA er forkortelsen for National Rifle Association og blev grundlagt i 1871. Organisationen NRA kæmper for privatpersoners rettigheder til våbenbesiddelse til jagtformål såvel som selvforsvar. Skuespilleren Charlton Heston var fra 1998 til 2003 formand og talsmand for NRA. I dag er Sandra S. Froman formand.

NRA er trods deres små 4 mio. medlemmer en af USA’s mest magtfulde og mest indflydelsesrige interesseorganisationer pga. af deres lobbyisme.
I filmen ’Bowling for Columbine’ (2002) som bla. handler om massakren på Colombine High School i 1999, hvor to elever fra skolen skød 36 elever og andre våben hændelser har Micheal Moore interviewet blandt andre Charlton Heston (tidligere formand og talsmand for NRA) og det interview har vi valgt at referere.

Referat af interview med Charlton Heston:

Micheal Moore tager ud og interviewer Charlton Heston for at spørge ind til hans begrundelser for privat våbenbesiddelse. Heston ser det som en nødvendighed at have et skydevåben i sit hus for at føle sig tryg og godt tilpas. Micheal Moore tager den problematik op at USA har et af de højeste mord tal. Han spørger ind til om det ikke kunne skyldes at det er en selvfølge at have et skydevåben i sit hjem. Heston udtaler at han mener det er pga. USA’s meget blodige og voldelig historie. Men problematikken er, at der let kan ske en sådan massakre som på Columbine high school når det er så let at få fingrene i et skydevåben. Micheal Moore kommer også med et andet eksempel: I Flint, Michigan i 2001 var der en 6-årig der skød en 6-årig. Efter en uges tid, måske mindre, holder NRA i selv samme by et arrangement for at kaste lys over deres holdninger, hvilket er respektløst over for byen og familiemedlemmer til barnet, da NRA går ind for privatvåbenbesiddelse, som nogle mener er skyld i hændelser som denne. NRA gjorde det eksakt samme efter massakren på Columbine High School i 1999. Micheal Moore forsøger at få Charlton til at undskylde til folkene i Flint, Michigan og Columbine hvilket resultere i at han forlader inteviewet.

Afstemning om lovene om våbenbesiddelse i USA fra 1994-2011.

Kilde :

http://www.cbsnews.com/8301-503544_162-20029126-503544.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Bowling_for_Columbine

http://www.youtube.com/watch?v=Q1iuEcu7O50

Spørgsmål til anonym lobbyist fra Washington

I ugerne inden projektugen, fandt vi nogle lobbyister i Washington som vi syntes ville være interessante at interviewe. Derfor skrev vi til dem. En af dem svarede meget hurtigt, oven i købet en af lederne for en af de største lobby-virksomheder i Washington. Han vil være anonym. Vi mailede lidt frem og tilbage, og han indvilgede i at vi skrev nogle spørgsmål til ham som han så kunne svare på. Men pludselig fik han kolde fødder og sagde at han ikke var sikker på at han kunne og ville svare på vores spørsmål. Vi forsikrede ham selvfølgelig om at vi ikke ville nævne hverken ham eller hans firma, og at vi ikke ville vide noget om nogen konkrete sager, men hans generelle arbejde. Han svarede aldrig, heller ikke på vores spørgsmål. Det synes vi er meget interessant, da vi da må være kommet ind på noget som han ikke kunne eller ville svare på. Her er så de spørgsmål vi stillede ham, og så kan man så undre sig over hvorfor han ikke ville svare...

• How is the procedure in a regular case, and how long time does the process  generally take?

• How does lobbying in the US take place? Can you give an example?

• What can go wrong in the process, and who could stop or limit your work?

• How much influence does the critics have on your work?

• Doesn't the lobbyism counteract the contemporary democracy? 

• What difference would it make if lobbyism did not exist?

• What resources do you use for the company to reach its goals?

• What do you think lobbying means for the American society? Is it negative or positive? Why?

• Why did you choose to work with lobbying?

Interview med Craig Holman

Public Citizen


"Corporations have their lobbyists in Washington DC.
The people need advocates too!"

Public Citizen fungerer som modvægt til virksomhedernes lobbyisme i regeringen, og repræsenterer folkets stemme. De blev startet i 1971. De holder øje og går imod alle udemokratiske handelsaftaler, som kun er til gode for mega-virksomheder og ikke for folket. De har fem forskellige politiske grupper: Dem som overvåger kongressen, dem for energi-programmerne, en gruppe for globale handler, en for Sundhedsforskning, og en for retssagerne, alle grupper som holder øje med at alt foregår lovligt.
De er en non-profit organisation som ikke deltager i parti-politiske aktiviteter, eller godkender nogen kandidater under valg. De vil ikke have regeringens eller virksomheders penge, men kører kun på fondtilskud, og hjælp fra de 80.000 medlemmer.

Craig Holman er lobbyist i regeringens anliggende for Public Citizen, men lobbyier mod lobbying. Onsdag klokken halv fire (amerikansk tid halv ni) havde vi et interview med ham, som kan ses nedenfor, god fornøjelse:

Kort referat:

Craig Holman fortæller meget klart at han ikke er imod lobbyisme som sådan, men er tværtimod selv lobbyist. Han fortæller baggrunden bag gruppen Public Citizen, som sørger for at lobbyisme forbliver offenligt, i modsætning til alt det korrupte undercover lobby arbejde.

Statistikker

De bedst tjente lobbyfirmaer i USA fra 1998-2011:

Højeste forbrug indenfor lobbyisme fra 1998-2011:

Industrier med størst forbrug af lobbyisme fra 1998-2011:

 

Kilde: 

http://www.opensecrets.org/lobby/index.php

Konklusion

Vi må konkludere at lobbyisme foregår i de fleste brancher i USA. Dette foregår blandt andet når virksomheder føler sig presset til at kontakte professionelle lobbyister til at fremme deres sag overfor politikerne. Da vi begyndte at skrive vores opgave troede vi alle, at lobbyisme er en negativ ting som ikke på nogen måde gavner det demokratiske samfund.

Men igennem samtalen og materialet fra Craig Holman gik det op for os, at lobbyisme er en nødvendighed for nutidens samfund for at styrke kommunikationen mellem regeringen og de private virksomheder. Det er også en måde hvorpå at befolkningen i USA kan følge med i regeringens foretagender. I samtalen med Craig Holman fandt vi også ud af, at det at være lobbyist ikke er en ophøjet position i samfundet, men derimod en stilling som bliver set ned på, og som mange ser som uetisk.

Ud fra vores skriftlige arbejde med mad- og medicinalindustrien kom vi frem til, at det amerikanske samfund bliver utroligt meget påvirket af lobbyisme, fordi pengevirksomheder kan påvirke hvad der må sælges, hvad det koster og hvem der må sælge det.

Afsnittet med NRA viser, at selvom kun ca. 1% af USA's befolkning er enige med NRA holdninger, har organisationen meget at skulle have sagt i USA. Dette skyldes organisationens lobbyarbejde.

Lobbyisme handler meget om penge, og via vores statistikker kunne vi se hvor mange penge der bliver brugt, og i hvilke brancher der bliver brugt flest ressourcer. Hvis man tænker over hvor mange milliarder der bliver brugt på lobbyisme, håber man at de i fremtiden vil blive brugt på noget mere fornuftigt.

Vi må konkludere at lobbyisme er subjektivt, eftersom at hvis man er enig i det der bliver lobbyet omkring er det naturligvis positivt, mens at det er negativt i tilfælde af at man er uenig.

Selve lobbyismen er egentligt at tale med folk om ens meninger og holdninger, men det er de midler som lobbyisterne bruger, vi mener er skadeligt for samfundsbalancen.

På denne måde er lobbyisme udemokratisk, da den handler med folks ve og vel, uden at befolkningen har nogen indflydelse på beslutningerne.

Selvom lobbyismen i USA er åben for befolkningen kan man ud fra at vores anonyme kilde ikke ville svare på vores spørgsmål antage, at de involverede i branchen er utrolig forsigtige med at informere hvem som helst. Dette mener vi er fordi at lobbyisterne skjuler mange faktorer i arbejdsprocessen, og derfor selvfølgelig ikke er villige til at udlevere sig selv.

Evaluering

Vores proces har været rigtig god og lærerig. Vi har været gode til at samarbejde på tværs af de forskellige klassetrin, og haft en utrolig god og udbytterig dialog. Dette har resulteret i, at selvom der i vores logbøger står, at forskellige personer har lavet forskellige tekster, så har vi alle sammen været inde over hver eneste tekst. Vi ved alle, hvad der står i teksterne, og vi har derfor også alle fået virkelig mange og fyldestgørende informationer om lobbyisme.

Vi startede projektet med at researche, hvorefter at det hurtigt gik op for os, at der intet materiale var på dansk, og at vores interviews ville komme til at foregå på engelsk. Det har derfor været en faglig udfordring at skulle oversætte, skrive og læse engelsk på så højt et niveau. Men på trods af det, har vi fået rigtig meget god viden, blandt andet gennem vores kontaktpersoner (Kenneth Haar, Craig Holman).

Det at vi fik et interview i USA gjorde opgaven som helhed mere ambitiøs, men gjorde også at vi selv relaterede mere til de ting vi læste og på den måde gav emnet en form for troværdighed for os selv – og forhåbentlig dem der kommer til at læse det.

I begyndelsen var emnets udstrækning og indhold lettere forvirrende for os, men det lykkedes os alligevel at lave en problemformulering som vi kunne forholde os til og vende tilbage til gennem hele projektet. 

Logbog mandag d. 5. september

Mødedato: 5. september 2011

Deltagere: Celeste, Jonatan, Laura, Maja, Marina, Selma, Siv.

Mødeleder: Siv

Referent på blog: Laura

Dagsorden: Faste punkter: 1. Hvad er lavet siden sidst?  De henholdsvise gruppemedlemmer har researchet og beskæftiget sig med emnet for at sikre sig det mest fordelagtige resultat. 2. Gennemgang og resumé af de enkelte medlemmers aftalte arbejde.  Vi har besluttet først at gå igang med at skive tekster til opgaven i denne uge, hvorfor der ikke er nogen konkrete færdige afleveringer. Se spørgsmål 1. 3. Læst litteratur, interviews og andre kilder refereres. http://projects.publicintegrity.org/lobby/ http://www.iwatchnews.org/ Public Affairs, Mads Christian Esbensen Derudover har vi læst på vores forbindelse i Washingtons hjemmeside. Vores kilde vil gerne forblive anonym. 4. Hvilke spørgsmål og problemer har det givet anledning til? Det er lidt indviklet fordi vores materiale alt sammen er på engelsk, og derfor tager længere tid at komme igennem. Ellers går alt som smurt. 5. Hvordan arbejdes videre med spørgsmål og problemer? Vi arbejder hurtigt og godt.  6. Spørgsmål til vejleder? Hvornår på dagen ønskes møde. Vi har ikke så stor brug for at snakke med vores vejleder idag, men gerne imorgen klokken 10.  Andre punkter:

Aftaler: Hvad der skal laves til imorgens møde. Vi skal skrive spørgsmål til vores anonyme kilde i Washington som skal sendes afsted idag. Derudover skal vi skrive indledning og motivation. Hvem er ansvarlig for hvilke opgaver?  Siv og Marina har det overordnede ansvar for indledningen. Vi arbejder alle på spørgsmålene til vores interview, og Selma skriver vores motivation.Celeste og Maja arbejder på at finde forskellige eksempler. Jonatan finder folk at interviewe fra modstandere af lobbyisme. Ud over det dukker der hele tiden nye ting op, hvilket gør at denne plan ændrer sig meget i løbet af dagen.  Hvornår skal det være færdigt, og hvor præsenteres det (fx online på blog eller på næste møde)? Alt færdigt præsenteres på bloggen. Vi har plan over hvad vi skal nå de enkelte dage, og forhåbentlig overholder vi den så hvad der står skal være færdigt, er færdigt.

Dato for næste møde: tirsdag d. 6 september

Evaluering af mødet: 1. Fagligt indhold Alt er gået fint. Vi arbejder godt samen, og arbejder meget. Det er lidt uoverskueligt engang imellem fordi der hele tiden dukker nye ting op som vi gerne vil arbejde med også.  2. Socialt Vi har det meget hyggeligt sammen, og arbejder godt samtidig. Det er helt super!

Logbog tirsdag d. 6. september

Mødedato: 6. september 2011

Deltagere: Celeste, Jonatan, Laura, Maja, Marina, Selma, Siv

Mødeleder: Siv

Referent på blog: Laura

Dagsorden: Faste punkter: 1. Hvad er lavet siden sidst? Vi har skrevet og afsendt vores spørgsmål til den anonyme kilde i Washington. Vi har interviewet Kenneth Haar. Derudover begyndte vi at arbejder på motivationen, indledning og problemfelt. 2. Gennemgang og resumé af de enkelte medlemmers aftalte arbejde. Celeste, Jonatan, Laura, Maja og Selma arbejdede på udkast til spørgsmål, hvorefter hele gruppen udvalgte de endelige. Marina og Siv skrev vores indledning og lavede interview med Kenneth Haar.  3. Læst litteratur, interviews og andre kilder refereres. Public Citizen Se kildelisten fra igår. 4. Hvilke spørgsmål og problemer har det givet anledning til? Begrænsning af vores emner og at finde den røde tråd, da emnet er så stort og mangesidet, at man nemt mister fokus. Også at huske, hvad vi vil med opgaven, for eksempel i forbindelse med at skrive spørgsmål. 5. Hvordan arbejdes videre med spørgsmål og problemer? Vi har evalueret og talt med vores vejleder, og sørger for fortsat at holde os ajour med vores tidsplan og logbog. 6. Spørgsmål til vejleder? Hvornår på dagen ønskes møde. I eftermiddag. Vi har en aftale. Andre punkter:

Aftaler: Hvad der skal laves til imorgens møde. Vi skal have skrevet til folkene bag LobbyWatch for at spørge om nogle ting vedrørende de større firmaers arbejde. Eventuelt skriver vi også til NRA, som er en af de mest magtfulde organisationer vedrørende våben i USA, og som er utrolig afhængige af lobbyisme. Vores indledning, problemfelt og motivation skal også skrives færdig. Interviewet med Kenneth Haar skal også skrives om til en tekst. Vi vil skrive til dem bag Public Citizen for at høre om de kan uddybe nogle emner for os. I tilfælde af at vores kilde i Washington svarer idag, vil vi også arbejde med det. Hvem er ansvarlig for hvilke opgaver? Siv og Laura skriver indledningen færdig, og Selma skriver en motivation. Marina skriver en tekst om de faglige metoder der bruges under arbejdet som lobbyist. Celeste og Maja skriver en tekst om NRA.  Hvornår skal det være færdigt, og hvor præsenteres det (fx online på blog eller på næste møde)? Dagens arbejde vil blive præsenteret på bloggen.

Dato for næste møde: 7. september 2011

Evaluering af mødet: 1. Fagligt indhold Vi har gennem hele forløbet haft en virkelig god dialog og diskuteret emnet godt.  2. Socialt Superb

Logbog onsdag den 7. september

Mødedato: 7. september 2011

Deltagere: Celeste, Jonatan, Laura, Maja, Marina, Selma, Siv.

Mødeleder: Siv

Referent på blog: Laura

Dagsorden: Faste punkter: 1. Hvad er lavet siden sidst? Vi skrev til Public Citizen og aftalte et møde i dag, onsdag, klokken 15.30 hvor vi skal Skype. Vi har ikke skrevet til, men lavet en tekst om NRA. Interviewet med Kenneth Haar, er vi næsten er færdige med at indskrive. Vores kilde i Washington har ikke svaret endnu. Ud over det skal vi skrive en tekst om Fødevare og lobbyisme, og en om lobbyisme generelt.  2. Gennemgang og resumé af de enkelte medlemmers aftalte arbejde. Celeste og Maja begyndte på teksten om NRA, Marina skrev om strategierne bag lobbying, Jonatan skrev til Public Citizen og aftalte mødet i dag samt researchede. Selma og Laura skrev motivation og indledning. Siv og Laura dikterede interviewede. 3. Læst litteratur, interviews og andre kilder refereres. Kenneth Haar Craig Holman - Public Citizen Se foregående dage 4. Hvilke spørgsmål og problemer har det givet anledning til? Vi har ikke umiddelbart nogen problemer. 5. Hvordan arbejdes videre med spørgsmål og problemer? Vi arbejder videre med Kenneth Haar's interview, og vil også arbejde med spørgsmålene hen over nogle af de svar vi får fra interview. 6. Spørgsmål til vejleder? Hvornår på dagen ønskes møde. Intet møde idag, men gerne imorgen. Men det er aftalt.  Andre punkter:

Aftaler: Hvad der skal laves til imorgens møde. Hvis vores kilde i Washington svarer, skal det skrives om til interview. Ellers skal der skrives en tekst om hans arbejde med de sendte spørgsmål. Vi skal skrive interviewet med Kenneth Haar færdigt, og det kal sættes ind i indledningen. Vi skal skrive spørgsmål til vores interview med Craig Holman fra Public Citizen. Vi vil skrive en tekst omhandlende lobbyisme i madindustrien, og en om lobbyisme generelt.  Hvem er ansvarlig for hvilke opgaver? Marina skal skrive teksten om madindustrien. Siv sammenfatter KH interview og Laura dikterer interview og og indledning færdig. Jonatan og Selma skriver spørgsmål til Craig Holman, og Selma skriver om den anonyme kilde i Washington. Klokken 15.30 interviewer Laura og Jonatan Craig Holman fra Washington. Maja og Celeste skriver teksten om NRA færdig.   Hvornår skal det være færdigt, og hvor præsenteres det (fx online på blog eller på næste møde)? Teksten om NRA, spørgsmål og interview med Craig Holman og indledning skal være færdigt i morgen. Vores arbejde bliver præsenteret på vores blog.

Dato for næste møde:  8. september

Evaluering af mødet: 1. Fagligt indhold Vi har arbejdet koncentreret og godt, og nået rigtig meget, hvilket er vigtigt i forhold til at vi skal nå meget imorgen. 2. Socialt Vi har det utrolig hyggeligt, men heldigvis går det ikke meget ud over vores arbejde. Vi sørger for at holde pauser hvor vi slapper af så vi ikke kører os selv helt døde.

Logbog torsdag d. 8. september

Mødedato: 8. september 2011

Deltagere: Celeste, Jonatan, Laura, Maja, Marina, Selma, Siv

Mødeleder: Siv

Referent på blog: Selma

Dagsorden: Faste punkter: 1. Hvad er lavet siden sidst? V har lavet flere tekster færdige som ligger på bloggen, og vi havde et interview med Craig Holman.  2. Gennemgang og resumé af de enkelte medlemmers aftalte arbejde. Laura og siv har arbejdet på at omformulere interviewet med Kenneth Haar til tekst. Jonatan og Selma fik skrevet interviewet til Craig Holman og Laura og Jonatan interviewede ham sidst på dagen. Celeste og Maja færdiggjorde deres tekst om NRA. Marina skrev en tekst om medicinal-lobbyisme. Selma skrev et afsnit om Lobbyisme generelt, og et om den anonyme lobbyist. 3. Læst litteratur, interviews og andre kilder refereres. Tekst vi fik sendt fra Craig Holman om lobbyisme.  Se listen fra igår.  4. Hvilke spørgsmål og problemer har det givet anledning til? Der har ikke været nogen store problemer, men vi er lidt i tvivl om hvad og hvordan vi skal fremlægge fredag. 5. Hvordan arbejdes videre med spørgsmål og problemer? Vi har evalueret og talt med vores vejleder, og sørger for fortsat at holde os ajour med vores tidsplan og logbog. 6. Spørgsmål til vejleder? Hvornår på dagen ønskes møde. Vi mødes med Stephen klokken 12 idag. Der er ikke nogen konkrete spørgsmål. Andre punkter:

Aftaler: Hvad der skal laves til imorgens møde. Alting skal laves færdigt. Vi skal have indsat interviewet med Craig Holman, og skrevet om Citizen. Vi skal have færdiggjort interviewet med Kenneth Haar. Fundet statistikker og lagt dem ind på bloggen. Skrevet indledning, konklusion og evaluering. Have forberedt vores fremlæggelse. De sidste indlæg skal indsættes. Hvem er ansvarlig for hvilke opgaver? Gentagelse af hvad der skal laves til imorgen. Hvornår skal det være færdigt, og hvor præsenteres det (fx online på blog eller på næste møde)? Dagens arbejde vil blive præsenteret på bloggen.

Dato for næste møde: 9. september 2011

Evaluering af mødet: 1. Fagligt indhold 2. Socialt