Samtale med Kenneth Haar

For at få en fornemmelse af hvad lobbyisme indebærer, og hvad der adskiller den amerikanske lobbyisme fra den europæiske, talte vi med Enhedslistens Kenneth Haar. Kenneth Haar arbejder for organisationen Coorporate Europe Observatory, som arbejder med at finde ud af hvordan erhvervslivets lobbyister påvirker lovgivningen i EU. Han hjælper med at oplyse deres metoder og politiske virkemidler til medierne, som så dækker historierne.

Vi tænkte det ville være interessant at snakke med Kenneth Haar fordi han ved så meget om lobbyisme, og derfor kunne give os et bedre indblik i denne branche. Vi har valgt at tage de uddrag fra samtalen som vi mener, er aktuelt for os og vores opgave. Selvom Kenneth Haar beskæftiger sig med EU, fandt vi meget generelt viden om lobbyisme som kunne bruges indledende i vores opgave.

Hvem laver lobbyisme?

"Det kan være enkelte virksomheder, brancheorganisationer, arbejdsgiversammenslutning; det er så i Danmark Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening. Derudover er der professionelle lobbyister, som enhver kan gå ind og hyre til at fremme en hvilken som helst sag. For eksempel er der et firma som hedder Kreab Gavin Anderson i Bruxelles, som er en stor lobbyistvirksomhed, og de har ansatte som har forstand på det politiske system i Bruxelles. De har viden, som virksomhederne ikke nødvendigvis har selv."

Hvad kan gøre at virksomheder bruger lobbyisme, og hvordan kommer dette til udtryk?

"Mange brancher bruger det for, at hvis de føler at der er en politisk sag eller et lovforslag der vedrører deres virksomhed negativt, får de lobbyister til for eksempel at true politikere med at flytte deres virksomhed til et andet land, som så vil medføre at der vil blive en kolossal arbejdsløshed. Lobbyisterne kan både bruge dette kort til at skræmme politikerne på plads eller at skabe angst i lokalområderne. For det meste er der tale om tomme trusler, men det gør politikerne presset og befolkningen bange."

Er det et tabu for virksomheder at lave lobbying?

"Når vi taler om at folk udgiver sig for nogle andre end dem de er, så er det jo fordi at de ikke vil lægge deres rigtige navn til. Men det er jo bare et virkemiddel blandt mange - generelt er det ikke sådan, at de store virksomheder er generte med at de prøver at påvirke lovgivningen. De synes at de er i deres fulde ret til det. Tager man for eksempel bankerne, så synes de europæiske banker som tommelfingerregel er meget bedre til at skrive regler, end politikere er."

Kenneth Haar fortæller også at en af de mange problematiske ting ved lobbyisme er at industrien og de modsvarende opponenter har forskellige resourcer. Dette resulterer nogle gange i, at når parlamentarikerne eller ministerrådene skal vedtage love, har de kun én rapport at gå ud fra, og det er industriens. Dette er fordi at industrien har milliarder til at få produceret de rigtige rapporter på de rigtige tidspunkter, for så at forelægge det for politikerne, mens de modsatte opponenter slet ikke har de samme ressourcer.

Et andet eksempel er en hændelse omkring et lovforslag om bilers brandstofeffektivitet, som kommissionen lavede i EU for år tilbage, hvor en ekspertgruppe skulle arbejde med hvor høje krav man kunne sætte til bilindustrien. Denne arbejdsgruppe bestod udelukkende af folk fra bilindustrien hvorfor resultatet på grund af manglende modvægt naturligvis blev fordelagtigt for bilindustrien selv.  

Er der forskel på lobbyismen i USA og EU?

"Ja, i USA er der en hel række offentlige regler omkring lobbyisme, som gør at det er relativt let at følge med i hvad lobbyisterne gør, og hvor mange penge de bruger på det. EU er langt bagefter, men det er nok også fordi at fænomenet i USA er ældre og fordi der har været mange skandaler der gør at man har valgt at lave love omkring det, som gør at man kan følge med i hvem de arbejder for og hvor mange penge de får for det."

Påvirker lobbyister den amerikanske regering lige så meget som lobbyister påvirker EU?

"Ja, det tror jeg. Jeg tror at det er omtrent det samme."

Som Kenneth Haar siger, kan de amerikanske lobbyister arbejde over landegrænser og kan sagtens lave

lobbyisme i EU. Både i EU og USA har finanssektoren været bange for at finanskrisen i 2008 ville give anledning til strammere regulering af banker og forsikring, og med udslag her på det seneste. Det har været meget almindeligt at amerikanske banker har været i Bruxelles for at advare politikere mod at lave skrappe regler. Typisk har de sagt, at i USA er reglerne meget fine, og hvis der bliver lavet skrappe regler for EU, vil hele finanssektoren forsvinde til USA, hvorefter de samme mennesker har været i Washington og har sagt, at der i EU er meget fine regler, og indføres de skrappe regler i Washington, vil sektoren forsvinde til EU. På den måde kører der et spil, hvor at det er de samme banker og investeringsfonde som laver lobbyarbejde i Washington som i EU, og deres budskab er det samme begge steder. En af verdens største investeringsbanker, Goldman Sachs, er repræsenteret i 10-12 forskellige lobbyorganisationer; en for investeringsfonde, en for bankvæsenet, en for hedgefonde. Nogle gange gør de det i deres eget navn, nogle gange gemmer de sig bag forkortelser, SDA, BDA, etc.

Vil du uddybe den problematik?

"Organisationer og tænketanker fremstiller sig selv som akademiske institutioner, men er i virkeligheden foretagender der er oprettet af erhvervslivet. Sidste år havde vi et eksempel i EU, hvor der var ved at komme nye regler om kapitalfonde. Pludselig blev der offentliggjort, kun få uger før en vigtig afstemning i Parlamentet, en udtalelse fra 700 små og store virksomheder om, at de nye regler ville være en katastrofe for små virksomheder. Vi begyndte at undersøge hvem der havde skrevet under på denne udtalelse. Vi fandt frem til at det i virkeligheden var kapitalfondenes interesseorganisation der havde skrevet udtalelsen, og spurgte så derefter deres medlemmer (kapitalfonde) om de ikke kunne sige til de virksomheder de ejede, at de skulle bruge direktørens navn på denne udtalelse. Og altså, hvis man er ejet af en kapitalfond, og man får besked på at nu skal man skrive under her, så gør man det. Så det var i virkeligheden ikke en udtalelse fra små og mellemstore virksomheder, men en udtalelse fra kapitalfondens interesseorganisation."

Under amerikanske valgkampagner, får mange kandidater økonomisk støtte (valgbidrag) fra forskellige virksomheder. Hvorfor?

"Det er helt almindeligt og meget indgroet i USA, at når valget nærmer sig, så skal de store virksomheder køre sig i position overfor kandidaterne. Og tit ser man jo store virksomheder der støtter både den republikanske og den demokratiske spidskandidat. Nogen gange får den ene lidt mere end den anden, men de vil helst ikke helgradere sig, hvis nu den anden kandidat vinder."

Vil virksomheden så have noget til gengæld for valgbidraget?

"Jeg tror ikke de laver den direkte kobling, men det er helt klart at det, der er projektet med den form for valgbidrag, er at den kommende præsident eller den kommende kongres skal tænke sig godt og grundigt om inden de træder nogen over tæerne."

Var Obama anderledes end andre kandidater? Han har jo taget afstand fra lobbyisme?

"Det tror jeg ikke. Obama har fået vedtaget nogle nye regler for lobbyister i Washington som skærper lobbying en anelse. Men også hans valgkampagne var jo massivt støttet af store virksomheder, ellers ville den slet ikke kunne komme op og køre, og jeg mener jo at det er foruroligende og bekymrende at store pengestærke virksomheder sørger for at et parti er stærkt."