Generelt om lobbyisme

De tre grundsøjler i demokrati for folket er lighed, ansvarlighed og information- mener Public Citizen (se "Interview med Craig Holman"). Hvis en regering kan leve op til det, er det sundt for alle parter. Det er også meget væsentligt i forhold til lobbyisme. Hvis lobbyisme udøves ordentligt kan det styrke ansvaret i regeringen og sørge for at folket også er med til på en eller anden måde at udforme politikker. Det farlige er så at lobbyarbejde kan risikere at blive en elite profession hvor det kun handler om at få penge og kun tjener særinteresser, så borgerne får forkerte opfattelser af den politiske legitimitet. Lobbyisme er en bro mellem private interesser og offentlig adfærd.  

Lobbyisme er grundlæggende et forsøg på at få indflydelse på forskellige niveauer (lokalt, nationalt, regionalt, eller tværnationalt) eller på forskellige grene af regeringen (dømmende, lovgivende, udøvende). Lobbyisme kan udføres af mange forskellige mennesker, såsom virksomhedslobbyister, kontraktlobbyismer, non-profitlobbyister, PR-fagfolk, og endda regeringer som prøver at påvirke hinanden. Det kan både være advokater som vil forfølge deres kunders interesser, eller politiske aktivister som forsøger at påvirke et valg.

En generel definition af lobbyvirksomhed er, at det er en særlig måde at påvirke den offentlige beslutningsproces, enten ved at presse på for at skaffe forandringer i en eller anden henseende, eller sørge for at der ikke sker forandringer.

Selvom lobbyisme kan være korrupt og de enkelte kan repræsentere en negativ sag, er det alligevel meget væsentligt. Det ville være vanskeligt hvis det ikke fandtes. Lobbyister er uvurderlige i en demokratisk regering. De videregiver oplysninger og hjælper regeringen med at finde ud af hvad de skal gøre i den enkelte situation.  Lige så vigtigt er det at de kan videregive informationer om hvad der foregår i regeringen til deres arbejdsgivere og klienter, og det hjælper med til at effektivere overholdelse af lovene, og holde regeringen ansvarlig for deres handlinger.

Den store kontrast der er blandt lobbyister har fået observatører til at skelne mellem ”gode” og dårlige” lobbyvirksomheder. Den amerikanske journalist Karl Schiftgiesser har engang givet et forslag til hvordan man kan kende forskel på de to: 

               “The basic test of the goodness of lobbying is truth…. Lobbying that

               is not for truth is bad … [while] lobbying on behalf of the rights of all

                men as individuals under fair competition to choose, to earn, to own,

                               is ethical. Lobbying against such rights is bad….”

The Woodstock Teological Center har sammensat hans ord til nogle principper:

·        Udøveren af lobyisme må tage hensyn til det fælles bedste, ikke kun en kundes interesse.

·        Lobbyist-klient forholdet skal bestå af åbenhed, og respekt fra begge parter

·        Politikerne kan forvente at de får alle oplysninger om klienten og konsekvenserne

·        Lobbyisten kan overfor offentligheden ikke skjule eller forvanske identiteten af klienten eller anden relevant fakta

·        Lobbyisten skal undgå interessekonflikter

·        Visse taktikker er uhensigtsmæssige i forhold til at forfølge en lobbyists aftale

·        Lobbyisten er nødsaget til at fremme integriteten i lobbyvirksomheden og offentlig forståelse af processen

Men disse er kun principper, ikke regler som altid skal forfølges. Få lobbyister er enige om hvad der tjener til det fælles gode.

Andre virksomheder og erhverv træffer ofte små beslutninger som påvirker en lille kreds omkring dem. Lobbyisterne er ikke som dem kun udsendinge for en privat sag, de er også ansat for at fremsætte et forslag fra en virksomhed som skal kunne fungere for resten af offentligheden. En regerings-kotrakt sikret af en lobbyist er betalt af folket. En skattelettelse manipuleret af en lobbyist for en betalende kunde har indflydelse på statskassens størrelse og påvirker andre offentlige politikker. En ændring i loven på vegne af en privat part styrer alle borgere.

Lobbyister repræsenterer den private sektor, men påvirker uundgåeligt den offentlige. 




Kilder: 


Global Forum on Public Governance.
Tekst fra Craig Holman, Citizen.org