Problemformulering

"Hvordan foregår lobbyismen i USA, og hvilke konsekvenser har det for det amerikanske samfund?"

Motivation

Det der fangede vores opmærksomhed da emnet blev præsenteret, var at lobbyisme umiddelbart ikke virkede særlig demokratisk, og på mange punkter heller ikke virker etisk korrekt. Men vi var meget i tvivl om hvorvidt det kun var negativt eller om der var også var positive sider af lobbyisme. I den brainstorm vi lavede inden vi valgte den endelige vinkel på emnet, havde vi utrolige mange spørgsmål at stille, og som vi meget gerne ville have svar på. Derfor var vi hurtigt motiverede til at tage fat i emnet. Vi begyndte at researche, finde interessante folk at interviewe, og arbejde på at få en masse viden inden projektugens start. Det var og er interessant at det er et punkt i demokratiet almindelige mennesker ikke ved så meget om. Det er også interessant at tænke på, hvor meget der går bagom vores bevidsthed. Vi undrede os over måden, hvorpå så relativt få mennesker kan arbejde sig udenom staten og lovgivningen, i jagten på at fordelagtiggøre deres egne interesser.

Indledning

Da emnet lobbyisme blev præsenteret til fremlæggelse var der meget få elever der kunne fortælle hvad emnet indebærer. Derfor vil vi til at starte med beskrive lobbyismens basale betydning. Lobbyisme kommer af ordet lobby (forhal), som var et sted hvor det engelske parlaments medlemmer sad og talte med befolkningen.  De folk der kun sad der for at tale med medlemmerne blev kaldt lobbyister, og de søgte via samtalerne indflydelse på politik. På denne måde udviklede der sig nogle grupper, der via disse samtaler kunne påvirke de politiske beslutninger uden selv at være medlem af parlamentet.

I nutidit forstand er lobbyisme privat påvirkning af en lovgivende forsamling til at tage et bestemt standpunkt.  Før 1900 tallet foregik lobbyismen uden for offentlighedens lys og ansås derfor udemokratisk. Udviklingen i løbet af årene har gjort at det i dag er mere acceptabelt og bliver set som et udbredt redskab til at påvirke politik, hvilket også har medvirket til at lobbyisme er et offentligt respekteret foretagende.

Kilde:

Den Store Danske - Lobbyisme

Generelt om lobbyisme

De tre grundsøjler i demokrati for folket er lighed, ansvarlighed og information- mener Public Citizen (se "Interview med Craig Holman"). Hvis en regering kan leve op til det, er det sundt for alle parter. Det er også meget væsentligt i forhold til lobbyisme. Hvis lobbyisme udøves ordentligt kan det styrke ansvaret i regeringen og sørge for at folket også er med til på en eller anden måde at udforme politikker. Det farlige er så at lobbyarbejde kan risikere at blive en elite profession hvor det kun handler om at få penge og kun tjener særinteresser, så borgerne får forkerte opfattelser af den politiske legitimitet. Lobbyisme er en bro mellem private interesser og offentlig adfærd.  

Lobbyisme er grundlæggende et forsøg på at få indflydelse på forskellige niveauer (lokalt, nationalt, regionalt, eller tværnationalt) eller på forskellige grene af regeringen (dømmende, lovgivende, udøvende). Lobbyisme kan udføres af mange forskellige mennesker, såsom virksomhedslobbyister, kontraktlobbyismer, non-profitlobbyister, PR-fagfolk, og endda regeringer som prøver at påvirke hinanden. Det kan både være advokater som vil forfølge deres kunders interesser, eller politiske aktivister som forsøger at påvirke et valg.

En generel definition af lobbyvirksomhed er, at det er en særlig måde at påvirke den offentlige beslutningsproces, enten ved at presse på for at skaffe forandringer i en eller anden henseende, eller sørge for at der ikke sker forandringer.

Selvom lobbyisme kan være korrupt og de enkelte kan repræsentere en negativ sag, er det alligevel meget væsentligt. Det ville være vanskeligt hvis det ikke fandtes. Lobbyister er uvurderlige i en demokratisk regering. De videregiver oplysninger og hjælper regeringen med at finde ud af hvad de skal gøre i den enkelte situation.  Lige så vigtigt er det at de kan videregive informationer om hvad der foregår i regeringen til deres arbejdsgivere og klienter, og det hjælper med til at effektivere overholdelse af lovene, og holde regeringen ansvarlig for deres handlinger.

Den store kontrast der er blandt lobbyister har fået observatører til at skelne mellem ”gode” og dårlige” lobbyvirksomheder. Den amerikanske journalist Karl Schiftgiesser har engang givet et forslag til hvordan man kan kende forskel på de to: 

               “The basic test of the goodness of lobbying is truth…. Lobbying that

               is not for truth is bad … [while] lobbying on behalf of the rights of all

                men as individuals under fair competition to choose, to earn, to own,

                               is ethical. Lobbying against such rights is bad….”

The Woodstock Teological Center har sammensat hans ord til nogle principper:

·        Udøveren af lobyisme må tage hensyn til det fælles bedste, ikke kun en kundes interesse.

·        Lobbyist-klient forholdet skal bestå af åbenhed, og respekt fra begge parter

·        Politikerne kan forvente at de får alle oplysninger om klienten og konsekvenserne

·        Lobbyisten kan overfor offentligheden ikke skjule eller forvanske identiteten af klienten eller anden relevant fakta

·        Lobbyisten skal undgå interessekonflikter

·        Visse taktikker er uhensigtsmæssige i forhold til at forfølge en lobbyists aftale

·        Lobbyisten er nødsaget til at fremme integriteten i lobbyvirksomheden og offentlig forståelse af processen

Men disse er kun principper, ikke regler som altid skal forfølges. Få lobbyister er enige om hvad der tjener til det fælles gode.

Andre virksomheder og erhverv træffer ofte små beslutninger som påvirker en lille kreds omkring dem. Lobbyisterne er ikke som dem kun udsendinge for en privat sag, de er også ansat for at fremsætte et forslag fra en virksomhed som skal kunne fungere for resten af offentligheden. En regerings-kotrakt sikret af en lobbyist er betalt af folket. En skattelettelse manipuleret af en lobbyist for en betalende kunde har indflydelse på statskassens størrelse og påvirker andre offentlige politikker. En ændring i loven på vegne af en privat part styrer alle borgere.

Lobbyister repræsenterer den private sektor, men påvirker uundgåeligt den offentlige. 




Kilder: 


Global Forum on Public Governance.
Tekst fra Craig Holman, Citizen.org

Lobbyisternes strategier og fremgangsmåder

Lobbyisme ses overalt inden for stort set alle industrier, hvilket giver et kæmpe marked med mange kompetente lobbyister. Deres arbejde er at overbevise og overtale politikere til at ændre eventuelle lovforslag til fordel for deres klienter. Der er stort set ingen regler for lobbyisternes fremgangsmetoder så det er en kun fantasien som kan sætte grænser for lobbyistens arbejde. Det skal dog siges at der er mere brugte metoder og fremgangsmåder end andre.

De fire mest brugte metoder er 'Kanonbådsstrategien', 'Den trojanske hest', 'Tandlægetilgangen' eller simpelthen at spille på andre lobbyister.

'Kanonbådsstrategien' går ud på at lobbyisten går ind og truer politikkerne med alt lige fra strejker, demonstrationer til flytning af virksomheder som vil skabe stor arbejdsløshed i lokalområderne.

'Den Trojanske Hest' er hvor lobbyisten kender eller prøver at komme tæt på politikeren så han derfra kan forhandle forslagene efter klientens ønske.

'Tandlægetilgangen', er hvor lobbyisten ændrer og fratrækker  dårlige ting fra forslagene eller lovene, så de tilpasses og der opnås et kompromis med andre lobbyister eller fagforeninger. Til sidst vil der være enighed om positionen.

Derudover er pressen også meget brugt til at fremhæve sager.  Med andre ord alt som kaster dårligt lys på politikeren.  

'At spille på andre lobbyister' kan bruges i tilfældet af en lobbyist ses som aggressiv og uvenlig, her vil en anden lobbyist gribe ind og fremstille sig selv som den gode og på den måde vinde tillid og få gennemført sit eget forslag.

Andre meget kendte fremgangsmåder er hvor de forskellige grupper går ind og støtter kandidater for de forskellige partier med økonomisk hjælp til deres store kampagner, hvorefter det bliver underforstået at politikeren ikke vil lave lovforslag som vil skade det betalende firma.

Der findes også flere tusinder af lobbygrupper i USA, de er ofte bare en masse private personer som demonstrerer i interessegrupper, disse bliver også betegnet som lobbyister.

En god lobbyist er en med et stærkt netværk, økonomiske goder og en sans for hvornår man skal gribe ind i sagerne så han/hun bliver hørt fra starten og dermed får en stærkere indflydelse. En måling viser at det er i den første fase der afgøres omkring 80% af lovforslagets indhold, så det er her lobbyisten har størst chance for at gribe ind og få sat sig præg.

Kilder:

http://books.google.com/, USA af Mads Fuglede

http://en.wikipedia.org/wiki/Lobbying

http://www.kommunikationsforum.dk/, Andreas Fugl Thøgersen, lobbyismens ulidelige lethed

Samtale med Kenneth Haar

For at få en fornemmelse af hvad lobbyisme indebærer, og hvad der adskiller den amerikanske lobbyisme fra den europæiske, talte vi med Enhedslistens Kenneth Haar. Kenneth Haar arbejder for organisationen Coorporate Europe Observatory, som arbejder med at finde ud af hvordan erhvervslivets lobbyister påvirker lovgivningen i EU. Han hjælper med at oplyse deres metoder og politiske virkemidler til medierne, som så dækker historierne.

Vi tænkte det ville være interessant at snakke med Kenneth Haar fordi han ved så meget om lobbyisme, og derfor kunne give os et bedre indblik i denne branche. Vi har valgt at tage de uddrag fra samtalen som vi mener, er aktuelt for os og vores opgave. Selvom Kenneth Haar beskæftiger sig med EU, fandt vi meget generelt viden om lobbyisme som kunne bruges indledende i vores opgave.

Hvem laver lobbyisme?

"Det kan være enkelte virksomheder, brancheorganisationer, arbejdsgiversammenslutning; det er så i Danmark Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening. Derudover er der professionelle lobbyister, som enhver kan gå ind og hyre til at fremme en hvilken som helst sag. For eksempel er der et firma som hedder Kreab Gavin Anderson i Bruxelles, som er en stor lobbyistvirksomhed, og de har ansatte som har forstand på det politiske system i Bruxelles. De har viden, som virksomhederne ikke nødvendigvis har selv."

Hvad kan gøre at virksomheder bruger lobbyisme, og hvordan kommer dette til udtryk?

"Mange brancher bruger det for, at hvis de føler at der er en politisk sag eller et lovforslag der vedrører deres virksomhed negativt, får de lobbyister til for eksempel at true politikere med at flytte deres virksomhed til et andet land, som så vil medføre at der vil blive en kolossal arbejdsløshed. Lobbyisterne kan både bruge dette kort til at skræmme politikerne på plads eller at skabe angst i lokalområderne. For det meste er der tale om tomme trusler, men det gør politikerne presset og befolkningen bange."

Er det et tabu for virksomheder at lave lobbying?

"Når vi taler om at folk udgiver sig for nogle andre end dem de er, så er det jo fordi at de ikke vil lægge deres rigtige navn til. Men det er jo bare et virkemiddel blandt mange - generelt er det ikke sådan, at de store virksomheder er generte med at de prøver at påvirke lovgivningen. De synes at de er i deres fulde ret til det. Tager man for eksempel bankerne, så synes de europæiske banker som tommelfingerregel er meget bedre til at skrive regler, end politikere er."

Kenneth Haar fortæller også at en af de mange problematiske ting ved lobbyisme er at industrien og de modsvarende opponenter har forskellige resourcer. Dette resulterer nogle gange i, at når parlamentarikerne eller ministerrådene skal vedtage love, har de kun én rapport at gå ud fra, og det er industriens. Dette er fordi at industrien har milliarder til at få produceret de rigtige rapporter på de rigtige tidspunkter, for så at forelægge det for politikerne, mens de modsatte opponenter slet ikke har de samme ressourcer.

Et andet eksempel er en hændelse omkring et lovforslag om bilers brandstofeffektivitet, som kommissionen lavede i EU for år tilbage, hvor en ekspertgruppe skulle arbejde med hvor høje krav man kunne sætte til bilindustrien. Denne arbejdsgruppe bestod udelukkende af folk fra bilindustrien hvorfor resultatet på grund af manglende modvægt naturligvis blev fordelagtigt for bilindustrien selv.  

Er der forskel på lobbyismen i USA og EU?

"Ja, i USA er der en hel række offentlige regler omkring lobbyisme, som gør at det er relativt let at følge med i hvad lobbyisterne gør, og hvor mange penge de bruger på det. EU er langt bagefter, men det er nok også fordi at fænomenet i USA er ældre og fordi der har været mange skandaler der gør at man har valgt at lave love omkring det, som gør at man kan følge med i hvem de arbejder for og hvor mange penge de får for det."

Påvirker lobbyister den amerikanske regering lige så meget som lobbyister påvirker EU?

"Ja, det tror jeg. Jeg tror at det er omtrent det samme."

Som Kenneth Haar siger, kan de amerikanske lobbyister arbejde over landegrænser og kan sagtens lave

lobbyisme i EU. Både i EU og USA har finanssektoren været bange for at finanskrisen i 2008 ville give anledning til strammere regulering af banker og forsikring, og med udslag her på det seneste. Det har været meget almindeligt at amerikanske banker har været i Bruxelles for at advare politikere mod at lave skrappe regler. Typisk har de sagt, at i USA er reglerne meget fine, og hvis der bliver lavet skrappe regler for EU, vil hele finanssektoren forsvinde til USA, hvorefter de samme mennesker har været i Washington og har sagt, at der i EU er meget fine regler, og indføres de skrappe regler i Washington, vil sektoren forsvinde til EU. På den måde kører der et spil, hvor at det er de samme banker og investeringsfonde som laver lobbyarbejde i Washington som i EU, og deres budskab er det samme begge steder. En af verdens største investeringsbanker, Goldman Sachs, er repræsenteret i 10-12 forskellige lobbyorganisationer; en for investeringsfonde, en for bankvæsenet, en for hedgefonde. Nogle gange gør de det i deres eget navn, nogle gange gemmer de sig bag forkortelser, SDA, BDA, etc.

Vil du uddybe den problematik?

"Organisationer og tænketanker fremstiller sig selv som akademiske institutioner, men er i virkeligheden foretagender der er oprettet af erhvervslivet. Sidste år havde vi et eksempel i EU, hvor der var ved at komme nye regler om kapitalfonde. Pludselig blev der offentliggjort, kun få uger før en vigtig afstemning i Parlamentet, en udtalelse fra 700 små og store virksomheder om, at de nye regler ville være en katastrofe for små virksomheder. Vi begyndte at undersøge hvem der havde skrevet under på denne udtalelse. Vi fandt frem til at det i virkeligheden var kapitalfondenes interesseorganisation der havde skrevet udtalelsen, og spurgte så derefter deres medlemmer (kapitalfonde) om de ikke kunne sige til de virksomheder de ejede, at de skulle bruge direktørens navn på denne udtalelse. Og altså, hvis man er ejet af en kapitalfond, og man får besked på at nu skal man skrive under her, så gør man det. Så det var i virkeligheden ikke en udtalelse fra små og mellemstore virksomheder, men en udtalelse fra kapitalfondens interesseorganisation."

Under amerikanske valgkampagner, får mange kandidater økonomisk støtte (valgbidrag) fra forskellige virksomheder. Hvorfor?

"Det er helt almindeligt og meget indgroet i USA, at når valget nærmer sig, så skal de store virksomheder køre sig i position overfor kandidaterne. Og tit ser man jo store virksomheder der støtter både den republikanske og den demokratiske spidskandidat. Nogen gange får den ene lidt mere end den anden, men de vil helst ikke helgradere sig, hvis nu den anden kandidat vinder."

Vil virksomheden så have noget til gengæld for valgbidraget?

"Jeg tror ikke de laver den direkte kobling, men det er helt klart at det, der er projektet med den form for valgbidrag, er at den kommende præsident eller den kommende kongres skal tænke sig godt og grundigt om inden de træder nogen over tæerne."

Var Obama anderledes end andre kandidater? Han har jo taget afstand fra lobbyisme?

"Det tror jeg ikke. Obama har fået vedtaget nogle nye regler for lobbyister i Washington som skærper lobbying en anelse. Men også hans valgkampagne var jo massivt støttet af store virksomheder, ellers ville den slet ikke kunne komme op og køre, og jeg mener jo at det er foruroligende og bekymrende at store pengestærke virksomheder sørger for at et parti er stærkt."

Medicinalindustrien

- Et eksempel fra 2003 på Lobbyisme i USA, medicinalindustrien.

I USA i 2003  blev ” Medicare” (sygesikring for ældre) ændret. Ændringen af loven betød at medicin priserne i USA steg kraftigt.

En stor del af loven var at hverken de føderale myndigheder (lokale myndighederne) eller den centrale myndighed i Washington (Præsidenten) har ikke ret til at forhandle om priserne på medicin med producenterne,  som det normalt ellers er muligt at handle med om en god pris når man køber ind i større mængder til for eksempel offentlige sygehuse. Det lykkedes lobbyisterne at påvirke udformingen af loven, så medicinal-industrien kunne sætte prisen som de ville.

Og man skulle næste tro at medicinalindustrien ikke kunne have skrevet den lov bedre selv.

Det har haft store konsekvenser for medicinpriserne, der er steget enormt. Nogle mediciner med helt op til hundrede procent. Denne kæmpe prisstigning mener flere eksperter på området dog ikke får lov til at holde ved – der må ske ændringer indenfor branchen.

Så dette er et godt eksempel på hvor meget lobbyister kan gå ind og give indflydeslse på de endelige love som bliver vedtaget. 

Kilde: http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6589/sprog=1/grp=9/menu=3/